top of page

Fem undervurderede

For cirka fire måneder siden, skrev jeg blogindlægget fem undervurderede emne-lokationer. Her tog jeg et nærmere kig på, hvilke forums på siden, der ikke bliver brugt så hyppigt som andre, og forsøgte at komme med et par idéer til, hvad man kan emne der. 

Nu er jeg tilbage med fem nye undervurderede emne-lokationer, som jeg synes bliver overset en smule, og hvor vi i den grad burde få oprettet nogle emner. 

1. Sovesalene

Vi har jo fire forskellige kollegier på siden, hvilket faktisk betyder otte forskellige sovesale, hvor der ikke bliver emnet særlig meget, desværre. Jeg synes jo, at sovesalen er et oplagt sted at emne, hvis ens karakter er elev på Hogwarts. Fantasien sætter kun grænser for, hvilke mærkelige samtaler man kan have, inden man lægger sig til at sove. Har man fået hjertet knust, kan man jo også græde det ud med vennerne på sovesalen. Der er virkelig ikke det, man ikke kan lave i sovesalene. Det er bare om at komme i gang!

2. Hospitalsflojen

Er det ikke vildt, at der i løbet af de sidste tre måneder, kun har været to emner på hospitalsfløjen? Bliver det ved på den måde, står de stakkels healere jo uden arbejde. Det går jo ikke. Det er jo ganske oplagt, hvad vi skal bruge hospitalsfløjen til: Hvis man er kommet til skade. Og dét kan man jo også sagtens, når man er syv årgange med hekse og troldmænd. Endnu en gang, så er det altså kun fantasien der sætter grænser for, hvilke mærkværdige og spøjse skader man kan pådrage sig i løbet af sådan en magisk dag. 

3. Klassevaerelser

Selvom elever på Hogwarts dagligt opholder sig i klasseværelserne, er det faktisk slet ikke så ofte, at der bliver emnet derinde. Det er nemlig over en måned siden, at der sidst blev oprettet et emne derinde. Det er da for vildt, når man tænker på, hvor meget tid ens karakter egentlig bruger i de lokaler. Så nu hvor de er der i skolen, hvorfor så ikke lige tage et lille emne om det også?

4. Quidditchbanen

Vidste du, at der på lidt over en måned ikke er blevet oprettet et eneste emne på quidditchbanen? Nej vel? Det må vi have lavet om på!

På quidditchbanen kan der jo ske meget mere end bare quidditch. Man behøver ikke at være en garvet quidditchspiller for at emne på quidditchbanen. Faktisk kan man jo snige sig op på tribunerne for at kigge på imens der bliver spillet, eller man kan sætte sig derop blot for at nyde den flote udsigt. 

5. Det Glade Vildsvin

Jeg blev meget overrasket, da jeg så, at der på fem måneder kun er blevet oprettet ét emne på Det Glade Vildsvin. Taget i betragning af, hvor ofte jeg ser vægopslag, hvor man lige er ude og få en øl eller to, blev jeg meget overrasket over, at der ikke bliver emnet noget mere derinde. Det Glade Vildsvin er måske ikke den mest charmerende eller kliniske bar i Harry Potter universet, men den har da sin charme. 

Næste gang du skal emne en bytur med din karakter, hvorfor så ikke starte på Det Glade Vildsvin?

Har du en emne-lokation, der er din favorit? Så smid det endelig i kommentaren!

Til vi ses igen,

Francis Walker 

emne-lokationer, part 2

bottom of page