top of page

"Ej læser du nu Harry Potter igen?" Ja absolut, men det er der ingen skam i. Går du du dog alligevel rundt med en lyst til at prøve noget nyt, som er  i samme genre som Harry Potter, kan jeg anbefale følgende universer, som du kan dykke ned i. 

Er man ikke den store læsehest findes de også som film eller tv-serie. 

Ringenes Herre
tumblr_p95dobQKBb1wynixbo2_500.gif
4371e77b72e0b894ecc65a1e9e3c3def.gif

Lad os starte godt ud hos det, jeg mener, der er startskuddet og grobunden for alt den fantasy vi ser i dag. Starten på magiske væsner, troldmænd og magiske objekter.

Jeg kan love, at denne serie af bøger og film er smækket med fantasy og spænding. Man møder blandt andet orkere, enter, trolde, elvere, troldmænd, hobbitter og meget meget mere!

 

Det skal lige siges, at J. R. R Tolkien skrev bøgerne imellem 1936 og 1949. Det kan derfor godt være et lidt underligt sprog der bliver brugt nogle gange, og den kan også være ret svær at læse. Her anbefales det dog stadig på det kraftigste at se filmene, da de mildest talt er mesterværker.

 

Bøgerne i kronologisk læserækkefølge efterfulgt af det danske udgivelsesår:

  1. Hobbitten, 1969 (Blev lavet til tre film i årene 2012-2014)

  2. Eventyret om Ringen, 1968 (Udkom som film i 2001)

  3. De to Tårne, 1969 (Udkom som film i 2002)

  4. Kongen vender Tilbage, 1970 (Udkom som film i 2003)

Narnia
tumblr_fe4ff0eb527cdd4f52bf4b79b020b39b_
tumblr_558c44a3efb7d18d5de6f84fd4ec812d_

Endnu en gang dykker vi ned i nogle lidt ældre bøger, som på originalsproget engelsk er udgivet imellem 1950 og 1956. De fleste kender nok eventyret om Narnia, og er måske ligesom jeg vokset op med det.

Fortællingerne om Narnia er fyldt med massere charme, lidt humor, fantasy og spænding. Du vil blandt andet møde talende dyr, talende træer, dværge og meget mere. Narnia vil for mig altid være en god gammel klassiker, der aldrig bliver dårlig.

 

Bøgerne i kronologisk læserækkefølge efterfulgt af det danske udgivelsesår:

  1. Troldmandens nevø, 1968

  2. Løven Heksen og Garderobeskabet, 1968 (Filmatiseret i 2005)

  3. Hesten og Drengen, 1969

  4. Prins Caspian, 1983 (Filmatiseret i 2008)

  5. Morgenvandrerens Rejse, 1983 (Filmatiseret i 2010)

  6. Sølvstolen, 1984

  7. Det sidste slag, 1984

 

Bonus: BBC udgav en Narnia tv-serie i 1988-1990 der med sine tre sæsoner omhandler Løven Heksen og Garderobeskabet, Prins Caspian, Morgenvandrerens Rejse og Sølvstolen.

The Magicians
68747470733a2f2f73332e616d617a6f6e617773
DYBDeDR.gif
tumblr_4ed6e6959343f0f3fe12b80243070d1a_

The Magicians er en tv-serie baseret på bøgerne med samme navn af Lev Grossman. Bøgerne har dog ingen dansk oversættelse, og derfor fokuserer jeg her på tv-serien.

I The Magicians følger man den unge Quentin, der opdager, at han er lidt mere speciel end det normale menneske. Han kan magi, og derfor bliver han optaget på et magisk universitet, hvor han skal lære om magiens kræfter. Serien byder på skønne personligheder, drama og ikke mindst en masse magi. 

Jeg krydser stærkt fingre for en dansk oversættelse. Har man alligevel mod på at springe ud i den engelske udgave hedder de følgende:

1. The Magicians, 2009

2. The Magician King, 2o11

3. The Magician's Land, 2014

Bonus: ”The Ickabog”

Nogle har måske allerede hørt det, men J.K Rowling er i gang med at udgive en ny roman! Det er over 10 år siden hun skrev den, og oprindeligt skulle den slet ikke udgives, men den krise vi befinder os i, fik hende til at skifte mening. Rowling ønsker at løfte børnenes humør med udgivelsen af denne nye bog.

Bogen vil blive udgivet gratis med et par kapitler ad gangen på dens hjemmeside. På hjemmesiden kan man allerede nu læse de første 15 kapitler af bogen!

 

Obs. Kapitlerne kan indtil videre kun læses på engelsk. Bogen vil blive trykt og udgivet fysisk til november. Når bogen bliver udgivet fysisk, vil Rowling donere alt indtægt til de ramte af Corona-virus.

Læs bogen her

Jeg håber virkelig, at I vil kaste jer ud i disse forslag, da det hele meget varmt kan anbefales. 

Det var alt for denne gang.

Til vi ses igen!

Amara Chambers

bottom of page