top of page

EN UGE SOM

Det lille hyggelige SoMe team er WoPs brombærfarvede brugere, og til dagligt skriver vi alverdens Harry Potter relaterede blogindlæg, vi underholder på instagram samt Facebook. Men hvad sker der egentlig bag kulissen? Hvordan ser vores hverdag ud? Jeg, Francis Walker, er super spændt på at vise jer, hvordan en af mine uger som SoMe-medlem har set ud. Der sker jo mange ting på teamet, og vi laver en masse forskellige ting, så den uge I kan følge med i var fra d. 19 - 25 april. Det er lidt længe siden, ja, men det var skide hyggeligt at dokumentere min uge! 

Mandag:

  • Gennemlæsning og finpudsning af kommende blogindlæg (Bagning med Francis og Ellin)

  • Opstart på kommende blogindlæg i form af brainstorm, research osv. (Samleobjektor til en Harry Potter fan)

  • Nogle af jer husker nok, at vi havde en survey kørende for nogle uger siden. Mandag var også dagen, hvor jeg tog et kig på svarene. 

  • Opstart af Instagram serien "Mød velkomstteamet" i form af layout, afsendelse af ugle til medvirkende osv. 

Det er meget forskelligt, hvor meget jeg laver til teamet hver dag. Mandag og tirsdag er nogle af de dage på ugen, hvor jeg laver mest på teamet. Og fordi jeg arbejder meget IRL senere på ugen, prøver jeg at få lavet så meget som muligt i starten på ugen. 

Tirsdag:

  • Brainstorm med Holden Coltrane om samarbejde af kommende blogserie

  • Sidste hånd på blogindlægget "Bagning med Francis og Ellin"

  • Post "Bagning med Francis og Ellin" på bloggen

Tirsdag er den dag, hvor jeg lægger mit blogindlæg op på bloggen. Så der er det super vigtigt for mig, at mit fokus tirsdag er på, at det hele spiller på indlægget, så jeg ikke opdager små fejl, når det er blevet postet. 

Onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag

  • Skrevet og postet konkurrencen "Magisk Kagedyst" på bloggen

  • Færdiggjort instagramserien "Mød Velkomstteamet"

  • Skrevet blogindlægget "Samleobjekter til en Harry Potter fan"

  • Fortsat brainstorm med Holden Coltrane, og er kommet videre med blogserien

  • Samlet svar fra survey, og sendt dem videre til leder Timothy Morris.
     

Som nævnt tidligere, er der dage, hvor jeg ikke laver så meget på teamet, fordi mit IRL arbejde fylder størstedelen af mine dage. Men der er SoMe-teamet bare så dejligt, fordi du ved,  at du har nogle deadlines og ting du skal nå, imens man mere frit kan disponere sin tid i dagene op til ens deadlines. Nogle gange kan man nærmest lave flere ugers arbejde på få dage - imens man andre dage kan tage den lidt mere chill, alt efter hvor meget tid man har på hænderne. 

Så det var altså et eksempel på, hvordan en af mine uger har set ud. Alle uger er helt forskellige, og der sker altid nye spændende ting på teamet. 

Går du og har lyst til at ansøge til SoMe? Jamen, så gør det! Hvis du kan lide et mere selvstændigt arbejde, og hvis du har lyst til at prøve lidt af med promovering på WoP, er teamet lige noget for dig! 

Brombærbusken venter på dig.

Til vi ses igen,

Francis Walker

SoMe medlem

bottom of page