top of page

Fantastiske Skabinger 3

...det ved vi indtil videre!

Fantastiske Skabninger 3 nærmere sig, og i den anledning vil jeg lige tage et kig på, hvad vi ved indtil videre. Vil du gerne gå ind i biografen uden nogen form for viden overhovedet, så vil jeg lige sige SPOILERALERT, og du skal nok ikke læse mere, hvis du ikke vil vide mere om det. Med det sagt, lad os kaste ud i, hvad der skal ske i den næste film! 

Handling og titel

De to forgående film har selvfølgelig hintet lidt til deres handling: "Fantastiske Skabninger og hvor de findes" og "Fantastiske Skabninger: Grindelwalds forbrydelser". Den næste og tredje film "Fantastiske Skabniner: Dumbledores Hemmeligheder" fortæller selvfølgelig, at Dumbledore får en stor rolle i den, hvilket også giver god mening, når man tænker på hans komplicerede fortid med Grindelwald. 

Udover det, så ved vi også, at den næste film kommer til at udfolde sig i den brasilianske by Rio de Janeiro, og forhåbenligt udforsker mere af den brasilianske troldmandsskole Castelobruxo. I forhold til Harry Potter, som hovedsageligt kun foregik i Storbritannien, er Fantastiske Skabninger mere internationalt og har før foregået i New York, Paris og nu Rio de Janeiro.

Ny Grindelwald

Som mange nok allerede ved, er rollen som Gellert Grindelwald blevet skiftet ud til den næste film. I de to foregående har det været Johnny Depp, der har portrætteret rollen som Grindelwald, men efter en skandale (som jeg vil gå i dybden med her) blev han bedt om at træde af som rollen. 

Manden der er blevet valgt til rollen er ingen ringere end Mads Mikkelsen! Selvom jeg virkelig kommer til at savne Depp i rollen, er jeg super positiv omkring castingen af Mikkelsen, og er sikker på, at det nok skal blive godt. 

Biografpræmiere

Efter planen skulle filmen have været ude i 2020, men på grund af pandemien og udskiftning af skuespiller, er filmen altså blevet udskudt flere gange efterhånden. Nu har den officielle verdenspræmiere til d. 15 april 2022, så vi krydser fingre for, at det bliver der! 

Men WarnerBrothers har altså været ude og bekræfte, at vi herhjemme i Danmark er ekstra heldige, og kan se den i biografen allerede otte dage før den officielle præmiere. Så sæt kryds i kalenderen d. 7 april 2022, hvor vi forhåbenligt kan se den i de danske biografer!

Det var de spændende ting jeg havde med om den kommende film! Selvfølgelig kan man fortælle meget mere om den, men da de fleste ting er teorier eller løse ting, som ikke er offentliggjort endnu, vil jeg ikke proppe for meget ind. For tænk, hvis det så ikke var med i filmen alligevel. Skandale!

Hvad glæder du dig mest til ved den kommende Fantastiske Skabninger?

Til vi ses igen,

Francis Walker

bottom of page