top of page

Fantatisk fanart MED FRANCIS

Harry Potter universet er kæmpe stort. Med en stor fanskare gemmer der sig mange kreative mennesker iblandt. Kreative mennesker + Harry Potter fans = Fanart!

Der findes uendelige mængder af fanart derude. Det fylder blandt andet rigtig meget på min tumblr, pinterest og instagram. Derfor har jeg skrevet det her gæsteblogindlæg, fordi jeg rigtig gerne vil dele noget af mit yndlingsfanart samt nogle utrolig dygtige kunstnere med jer, så I også kan få glæde af det. 

Kunstner = ​Katie Knudson

Vi sørger alle meget over, at nogle vigtige scener fra bøgerne blev udeladt fra filmene. Ved at lave nogle rigtig flotte illustrationer, har Katie Knudson skabt mange af de vigtige scener til live.

Knudson savnede selv mange af de manglende scener, og da det gik op for hende, at hun ikke var alene om den holdning, begyndte hun at illustrere dem. Hun synes, at udelukkelsen fra filmen ødelægger nogle karakterers udvikling, og derfor synes hun det var vigtigt, at de skulle illustreres. 

I diasset her, har jeg sat mine to yndlingsillustrationer ind, der viser Harry og Ginnys første kys, samt Nevilles interaktion med hans mor på Skt. Mungos.

Vil du se mere af Katie Knudson, kan du følge hende på instagram her

Psst. Hvis du ikke kan se hele billedet, kan du klikke på dem, og så åbner de i stor skærm.

Kunstner = ​Skrambul

Min gode veninde Beinta Egholm (også kaldet Skrambul) er en ung pige fra Færøerne, som virkelig er fantastisk til at tegne og lave illustrationer. Hun laver ikke kun Harry Potter fanart, men laver generelt bare en masse flotte illustrationer. 

Jeg vil dog her fremhæve hendes Harry Potter illustrationer, fordi jeg synes de er sygt flotte!

Hendes stil er meget speciel, og jeg elsker de små detaljer hun har med i baggrunden for alle karakterer. 

Vil du se mere af Skrambul, kan du følge hende på instagram her

Illustrationer = Ships

Der er intet bedre end gode og romantiske ships. Harry Potter universet er fyldt med alle mulige, og folk shipper meget forskellige folk. Der er f.eks Romione, Drarry, Dramione, Fremione og mange mange mere.

Jeg elsker at se de her ships illustreret, og derfor har jeg lavet et lille dias med nogle af de illustrationer, jeg virkelig godt kan lide (også selvom jeg måske ikke shipper dem)

Illustrationer = The Marauders 

Min absolut yndlingsting: The Maraduers. De fik desværre ikke så meget skærmtid i filmene. I bøgerne fik man fortalt en anelse mere, men vi må alligevel forestille og drømme os til, hvad den dejlige gruppe af venner har lavet i deres ungdom.

Derfor elsker jeg virkelig fanart lavet med dem, og det håber jeg også, at I gør!

Det var alt det fanart, som jeg havde taget med til jer i dag. Jeg håber I kunne lide min lille gæsteoptræden her på bloggen. Kender du nogle gode kunstnere, der laver fanart? Så skriv dem i kommentarerne! 

På gensy,

Francis Walker

bottom of page